Padel Tennis i Padel Sport Lemvig

Padel Tennis er fremadstormende i popularitet, og også under dit ophold i Lemvig, kan du give den gas på de blå baner.

Hotel Lidenlund samarbejder med Padel Sport Lemvig, som har helt nye faciliteter til padel tennis, og som sikrer dig en sjov og udfordrende oplevelse, hvor du er garanteret sved på panden.

Reserver en bane direkte hos os, når du booker overnatning på Hotel Lidenlund.

 

Læs mere om Padel Sport Lemvig her

Guidet byvandring

Lemvig er en historisk handelsby, der daterer tilbage til år 1234.
Byen er især kendt for kirken med sit ikoniske løgspir, Planetstien, det idylliske havnemiljø, gågaden med mange specialbutikker og kunst - bl.a. af digteren Thøger Larsen, som lægger navn til den nyindviede digterrute.

I skolernes sommerferie tilbyder både Lemvig Museum og byens Vægterlaug, guidede vandringer gennem byen, med spændende fortællinger.

Du kan kontakte os angående byvandring eller orientere dig hos Lemvig Museum og Lemvigs Vægterlaug.

Cykeludlejning og guidet tur i Klosterheden v. Bike Point

Klosterheden er en storslået plantage med utallige vandre- og cykelstier.
Her finder du bl.a. landets længste mountain bike rute.

Bike Point i Gudum tilbyder både cykeludlejning og guidede ture i skovens smukke omgivelser.

Som gæst på Hotel Lidenlund får du 20% rabat på cykeludlejning og
10% rabat på hhv. guidede cykelture og events hos Bike Point.

 

Se mere her

Vestjysk Friluftscenter

Efter kun få minutters kørsel fra hotellet, når man til Vestjysk Friluftcenter, der ligger mellem Lomborg og Rom.
På centret tilbyder de en bred vifte af aktiviteter, som er både sjove og udfordrende. Man kan f.eks. prøve kræfter med øksekast eller bueskydning, og er man glad for højder, kan man klatre mellem trætoppene eller nyde udsigten fra svævebanen.
Som det eneste sted i Danmark tilbyder Vestjysk Friluftcenter kørsel i terræn med 6x6 amfibier. Et anderledes og spændende køretøj, som kører igennem vand såvel som op ad stejle skrænter.
Er I en gruppe, er der hos Vestjysk Friluftcenter rig mulighed for et battle hvad enten det er med bue og pil eller paintball i naturlige rammer, rundt mellem bunkers og tårne m.m.
Centret ligger på et kæmpestort område, som også er gearet til større grupper. De har bl.a. stor erfaring i teambuilding og andre firmarelaterede aktiviteter.

Så hvis I har mod på en anderledes dag med masser af sjov og udfordringer, så kontakt Vestjysk Friluftcenter.

 

Se mere her

Tuskær - Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter

På Tuskær Kulturcenter kan man opleve koncerter, kunstudstillinger, foredrag, undervisning og gastronomi af høj karat.
Stedet danner rammen om mange forskellige aktiviteter og er et populært besøgsmål. Stedet er kendt og brugt af mange gæster, kunstnere, foreninger, højskoler, skoler, ældregrupper m.m.

Se mere her

Golf

Klods op af Lemvigs smukke fjord ligger Lemvig Golfbanens smukke greens. I Lemvig Golfklub er der mulighed for "Pay and Play" hvor gæster udefra kan spille for 100 kr.
Banen er meget velholdt med særdeles flotte fairways, hurtige greens og en spændende rough. Der findes en stor flot øvelsesgreen, en meget spændende og helt unik niveauopdelt indspilsgreen og en dejlig drivingrange lige ved klubhuset

Starthullet ligger naturligvis også ved klubhuset, ligesom afslutningshullet med den flotte sø kan nydes fra terrassen.

Efter spillet er der mulighed for at tage et gratis bad i vores nye dejlige klubhus, og herefter nyde lidt at spise og drikke i Golf-cafeen.

Se mere her

 

Fjorden

Som en vandvej ind i Lemvig ligger den smukke fjord, hvor man fra landsiden kan få et 360 graders view af havnen, istidsbakkerne og de skønne kystlinjer. Uanset årstid er det fantastisk at gå langs fjorden - eks. mod Gjellerodde eller Nissum. Her kan man finde muslinger, østers og ofte også en nysgerrig sæl, der følger med fra vandet.

Skoven

Få kilometer fra Hotel Lidenlund ligger Danmarks tredjestørste skovområde: Klosterheden Plantage. Her bygger de vilde bævere dæmninger, mens kronvildtet majestætisk bevæger sig rundt mellem træerne. I skovbunden vokser sjældne planter, lækre spisesvampe og i vestkanten af skoven ligger en flyveplads fra 2. Verdenskrig.

Find gåruter, bålpladser og læs mere her

Klosterheden

 

Havnelivet ved Vestkysten

Lemvig havn har gennemgået en stor forvandling over de seneste år, og er et anerkendt og populært turistmål, for de der besøger Vestkysten. På havnen er der både legeplads, lystsejlere, restauranter og masser af plads til at nyde solen og hinanden.

Hver sommer skaber Lemvig havn også rammerne for et væld af aktiviteter som koncerter, loppemarkeder og street food.
Op langs hele Vestkysten finder du disse unikke perler, med hver deres stemning og tilbud.