Efter kun få minutters kørsel fra hotellet, når man til Vestjysk Friluftcenter, der ligger mellem Lomborg og Rom.
På centret tilbyder de en bred vifte af aktiviteter, som er både sjove og udfordrende. Man kan f.eks. prøve kræfter med øksekast eller bueskydning, og er man glad for højder, kan man klatre mellem trætoppene eller nyde udsigten fra svævebanen.
Som det eneste sted i Danmark tilbyder Vestjysk Friluftcenter kørsel i terræn med 6x6 amfibier. Et anderledes og spændende køretøj, som kører igennem vand såvel som op ad stejle skrænter.
Er I en gruppe, er der hos Vestjysk Friluftcenter rig mulighed for et battle hvad enten det er med bue og pil eller paintball i naturlige rammer, rundt mellem bunkers og tårne m.m.
Centret ligger på et kæmpestort område, som også er gearet til større grupper. De har bl.a. stor erfaring i teambuilding og andre firmarelaterede aktiviteter.
Så hvis I har mod på en anderledes dag med masser af sjov og udfordringer, så kontakt Vestjysk Friluftcenter.